Følg mig på Twitter

Du skal mene det du laver!

July 11, 2008 – 9:14 pm

Mange i min omgangskreds har nok ofte svært ved at forstå at jeg “arbejder hele tiden”. Well, det gør jeg faktisk ikke. Det er da rigtigt at jeg arbejder mere end 37 timer, men det er bestemt overskueligt. Jeg tænker ofte over andre folks udtalelser som “Jeg synes at mine 37 timer om ugen er passende”, for for mig er 37 timer bare et tal som nu engang er fastsat… Normen. Hvad ville de sige hvis den normale arbejdsuge istedet var fastsat til 40 eller 42,5 timer?

Det drejer sig istedet om at man skal gå op i de ting man beskæftiger sig med. Og det er i øvrigt uanset om det er arbejde, fritid, familien, ferien eller noget helt femte! Det er befriende at være optaget af noget, dyrke det og føle at man bliver klogere, bedre - mere tilfreds.

Eva Cassidy levede musikken

Nå. Egentlig ville jeg slet ikke til at prædike moral, men blev inspireret af at høre Eva Cassidy synge… Jeg ved ikke hvordan jeg faldt over hende for en måneds tid siden. Navnet kendte jeg et eller andet sted fra, vidste hun var en sanger men derudover vidste jeg intet om hende. Jeg fandt frem til hende på youtube og hørte nogle forskellige numre - og var fortryllet med det samme. Sjældent har jeg hørt kunstnere synge med en inderlighed, hvor det er åbenlyst at det er det eneste rigtige for vedkommende at beskæftige sig med. Jeg fik en klump i halsen, da jeg fandt ud af at hun døde af hudkræft allerede som 33 årig, stort set ukendt. Faktisk fik hun at vide på hospitalet, at hun kun havde ganske ganske kort tid tilbage at leve i og da hun blev udskrevet sidste gang, spillede hun en sidste koncert og sluttede af med nummeret “What a wonderfull world”.

Tjek eksempelvis denne video optaget i Blues Alley og se lige hvor meget hun går op i det! Enormt livsbekræftende og rørende.
http://www.youtube.com/watch?v=K7-haKkFnT8&feature=related

Post a Comment