Følg mig på Twitter

Grimme hjemmesider er vejen frem

December 9, 2008 – 11:11 am

Jeg har før nævnt plentyoffish.com, der er et amerikansk datingsite, der tjener styrtende med penge. Det interessante er ikke at det er et datingsite, men at det er et grimt og ugly design - men det vælter ind med  brugere. Hvorfor?

Computerworld skriver, mere aktuelt, at norske vg.no eller danske fyens.dk er grimme websites - der virker… De er overvældende succeser på trods af at det vælter om sig med bannere, grafik, grim opsætning og hulter til bulter layout. Hvorfor?

Fyens.dk og VG.no virker fordi

Mit bud er at brugervenligheden er i top. Hvordan kan den være det, når det vælter rundt med elementer? Det jeg mener er, at det væsentlige er skrevet i kæmpestørrelser, så alle artiklerne - som er det der skal fokus på på et nyhedssite - ses af brugeren. Jo flere kliks rundt på artikler, jo flere visninger af bannere og det er en af måderne disse sites tjener penge.

Plentyoffish.com virker fordi

Mit bud er at det er overskueligt (brugervenlighed igen). Det er ganske enkelt til at finde ud af. Et andet bud er, at det virker troværdigt på “almindelige mennesker”, når et andet “almindeligt menneske” laver et dating site frem for et high-end webfirma, der kender alle de frække detaljer… Det er ikke til at vide om det er en privatperson, der står bag sitet, men det kunne umiddelbart godt indikere det, for hvilket moderne firma med respekt for sig selv ville lancere sådan et website…?

Der er lidt at tænke over for os webfolk :-) - og for dig som kunde hos os webfolk…. :-)

  1. 3 Responses to “Grimme hjemmesider er vejen frem”

  2. Måske emnet dating optager mange? Men du kan have ret i at brugervenlighed er supervigtig. Og det er vel også ret vigtigt for almindelige mennesker. alt andet er jo spild af tid. Vigtigt emne også for designere.

    By Dorte Andersson on Jan 26, 2009

  3. Hej Dorte,

    Det kan klart have noget med temaet at gøre, men ikke desto mindre er jeg overbevist om at brugervenlighed er måske det allervigtigste fokusområde et website kan have. Sidestillet med troværdighed… Er et website troværdigt skal brugere, der er tilstrækkeligt interesserede nok blive hængene en anelse længere end hvis troværdigheden manglede.

    Et vigtigt emne for designere, men også et meget overset emne blandt designere…

    By Steen Olsen on Jan 26, 2009

  4. Hej Steen
    Du har helt ret i at det er overset blandt designere. Vi har stadig mange designere med stor D. Jeg tror, alle os designere skal over til at tænke meget mere på at skabe fokus på hjemmesidens vigtige emner og skabe brugervenlighed generelt på siden. Jeg anser det blandt andet som en af mine vigtige opgaver - jeg arbejder med mindre virksomheder - at hjælpe med navigation, gruppering af emner og fokuseret indhold generelt. De tider hvor vi kunne slippe ad sted med at fortælle lidt om vores produkter, lidt om os selv og så have en formmail på kontaktsiden er forbi. Vi skal tænke meget mere på kunderne og deres behov. Og gøre det nemt for dem.

    By Dorte Andersson on Jan 27, 2009

Post a Comment