Voldtægt og håndtering af ofrene
July 11, 2011 – 4:46 pm
For en del måneder siden blev jeg ringet op af Maria Engberg, fordi hun havde en sag hun brændte for. Med baggrund i hendes egen oplevelse, måtte hun simpelthen skrive en bog omkring voldtægt og håndteringen af ofrene. Hun ville høre om jeg kunne hjælpe med et website. Det sagde jeg ja til og har nu sponseret opsætning af DuErIkkeAlene.dk fordi jeg ligesom Maria synes at det er et vigtigt projekt.
På websitet kan du læse uddrag af bogen, hvor en række voldtægtsofre har ladet sig interviewe og ligeledes er der udsagn fra deres pårørende. Det er hård og kontant læsning, som blot understreger vigtigheden af denne debat.
Det er trist at projektet er nødvendigt, men læs historierne på hjemmesiden og du vil erfare, at det er det desværre. Køb også gerne bogen (nej, jeg får ikke procenter)
